Venř rejser Venř bussen
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - Lars Horn and Nordjyske Museer - Indgangstunnel
Bedste Busselskab 2022/23

Venø Bussen blev i juni 2023 hædret af Midttrafik med både prisen som Bedste Busselskab 2022/23 på småruterne i Region Midtjylland og prisen for den største tilfredshed med chaufførerne.

REGAN Vest

Det nye Koldkrigsmuseum i Rold Skov byder på et væld af oplevelser - inklusiv rundvisning i bunkeranlægget. Se vore datoer i 2024.

Venø Bussen
Venø Rejser

Venø Rejser kører både lokalt (som her ved Vestervig Kirke), i hele Danmark og i Udlandet. 

Gavekort

Hvorfor ikke give rejseoplevelser i gave til en, du holder af?
Hos Venø Rejser kan vi lave gavekort i lige den prisklasse, du ønsker.

Busser
Venø Bussen på vej

Venø Bussen hjælper jer godt på vej med over 60 års erfaring, erfarne og rutinerede chauffører samt skræddersyede ture og rejser.

 

Bornholm - 5 dage - 08/09-12/09/2022
Bornholm er en af vore klassikere! En helt igennem hyggelig og oplevelsesrig tur, hvor der er sørget godt for gæsterne!

Torsdag den 8. september 2022:
Vi kører mod København, derefter via Øresundsbroen til Ystad, Sverige, hvor vi skal være fremme til kl. 15.00 og skal sejle kl. 15.30 med ankomst til Rønne kl. 16.50. 
Undervejs på turen vil vi servere kaffe og rundstykker samt senere en smørrebrødspakke i forbindelse med pauser. Efter ankomst til Hotel Pepita i Allinge bliver vi indkvarteret og får aftensmad inkl. drikkevarer under spisningen.

Fredag den 9. september 2022:
Efter morgenmaden starter vi dagen med en tur over Olsker og ser Olsker Kirke fra bussen. Over Rutsker til Hasle Røgeri. Når vi har set røgeriet, kører vi en lille tur til Vang Havn og videre til Hammershus, der er Nordeuropas største borgruin. Guiden vil fortælle om borgens dramatiske historie. Bussen kører til Hammer Havn og Opalsøen, inden vi kører langs kysten til frokost på restaurant Brøddan i Gudhjem kl. 13.00. Vi besøger også en af Bornholms mange rundkirker.
Efter frokost er der mulighed for at se nærmere på den idylliske by Gudhjem indtil kl. 15.30, hvor bussen kører hjem til hotellet. Aftensmad på hotellet inkl. drikkevarer under spisningen.

Lørdag den 10. september 2022:
Efter morgenmaden er der afgang kl. 9.00, hvor vi kører til Gudhjem og sætter gæsterne af til Christiansø. Derefter kører bussen til Kræmmerhuset, der ligger langt ude på landet, og er en butik med kunsthåndværk og en flot have. Efter frokosten på Bolsterbjerg Kro kl. 12.15 kører vi til Ekkodalen og får en guidet gåtur. Herfra videre til den smukke købstad Svaneke, hvor der er masser af butikker og et hyggeligt torv. Bussen kører til Gudhjem efter gæster fra Christiansø og retur til Svaneke og når alle igen er samlet, finder vi ca. kl.15.30 igen hotellet. Aftensmad på hotellet inkl. drikkevarer under spisningen.

I stedet for programmet den 10. september er der mulighed for tilkøb af en tur til Christiansø:
Kl. 10.00: Med færgen fra Gudhjem (sejlturen varer ca. 55 min). Ved ankomst til Christiansø venter en lokal guide, som tager jer rundt på fæstningsøerne Christiansø og Frederiksø i ca. 1-1,5 time. I får set øerne og får et indblik i fortid og nutid på de to øer.
Kl. 12.30: Frokost på Christiansø Gæstgiveri
Kl. 14.00: Afgang Christiansø
Kl. 14.55: Ankomst Gudhjem

Søndag den 11. september 2022:
Efter morgenmaden kører vi kl. 9.00 ad smukke veje til den gamle mølle i Årsdale, hvor man kan se og købe bornholmsk granit. 
Vi kører videre til Nexø, hvor der vil blive et stop ved Kjærstrup Chokolade til smagsprøver/køb, inden vi spiser fiskebuffet på Snogebæk Røgeri kl. 12.30 på havnen. Turen går videre til Dueodde, hvor vi tager den korte gangbro ud til den fine sandstrand. Vi slutter dagen med et besøg på vingården Lille Gadegård kl. 15.00, hvor der er rundvisning og smagsprøver. Herefter tilbage til Hotel Pepita til aftensmad inkl. drikkevarer under spisningen.

Mandag den 12. september 2022:
Morgenmad på hotellet, hvor der også smøres madpakker til hjemturen. Bussen pakkes, og vi skal være ved færgen kl. 10.00. Færgen sejler fra Rønne kl. 10.30 med ankomst til Ystad kl. 11.50. Vi sætter kurs mod Vestjylland og er hjemme først på aftenen.

Hotel Pepita
Langebjergvej 1, 3770 Allinge
Hyggeligt hotel beliggende i et bindingsværkshus fra 1500-tallet i den maleriske landsby Sandvig. Gratis WiFi og alle værelser med bad/toilet, tv og radio. 

Priser:
Pris pr. pers. i dobbeltværelse: Kr. 5.350,-
Tillæg for eneværelse: Kr. 600,-
Depositum: Kr. 2.000,-
Afbestillingsforsikring: Kr. 595,-
Tilkøb Christiansø: Kr. 400,-

Inklusiv i rejsens pris:
• Buskørsel, broafgifter og færgebilletter
• 4 overnatninger på Hotel Pepita inkl. halvpension og drikkevarer under spisningen
• 3 x frokost inkl. 1 stk. drikkevare
• Alle udflugter og lokalguide
• Kaffe/the og et smurt rundstykke samt 3 stk. håndmadder inkl. 1 øl/vand på udrejsedagen
• Madpakke fra hotellet inkl. 1 stk. øl/vand på hjemturen.
• Bidrag til Rejsegarantifonden 

Afgangstider: 
Kl. 06.50: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 07.15: Struer, Tegltorvet
Kl. 07.30: Struer Energi Park
Kl. 07.55: Holstebro Banegård
Kl. 08.20: Aulum Station
Kl. 08.50: Herning, Markedspladsen

ID- og grænsekontrol ved indrejse til Sverige. Medbring gyldig ID legitimation m/foto (pas eller kørekort) på turen.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

NYHEDER

Tangvej 16, Venø, 7600 Struer
Tlf. 9786 8100
mail@venobussen.dk og info@venorejser.dk

Copyright © 2012-2024 Venørejser. Alle rettigheder forbeholdes.
COOKIE POLITIK