Venø rejser Venø bussen
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - Lars Horn and Nordjyske Museer - Indgangstunnel
Bedste Busselskab 2022/23

Venø Bussen blev i juni 2023 hædret af Midttrafik med både prisen som Bedste Busselskab 2022/23 på småruterne i Region Midtjylland og prisen for den største tilfredshed med chaufførerne.

REGAN Vest

Det nye Koldkrigsmuseum i Rold Skov byder på et væld af oplevelser - inklusiv rundvisning i bunkeranlægget. Se vore datoer i 2024.

Venø Bussen
Venø Rejser

Venø Rejser kører både lokalt (som her ved Vestervig Kirke), i hele Danmark og i Udlandet. 

Gavekort

Hvorfor ikke give rejseoplevelser i gave til en, du holder af?
Hos Venø Rejser kan vi lave gavekort i lige den prisklasse, du ønsker.

Busser
Venø Bussen på vej

Venø Bussen hjælper jer godt på vej med over 60 års erfaring, erfarne og rutinerede chauffører samt skræddersyede ture og rejser.

 

Keukenhof
Holland - 5 dage - 30/04-04/05 2018
Forårsferie er lig med Holland, hvor marker med hyacinter og tulipaner står i de flotteste farver! På denne tur besøger vi naturligvis den store blomsterpark Keukenhof og kører langs kanalerne og oplever hyggelige landsbyer og idylliske møller. Som noget nyt i år besøger vi også hovedstaden Amsterdam, hvor vi bl.a. får en hyggelig kanalfart.

Mandag den 30. april 2018: Udrejse
Tidlig afrejse fra det vestjyske. Udrejse via Padborg, gennem Nordtyskland til vores hotel i Holland. Der serveres 1 stk. rundstykke og kaffe samt 3 stk. håndmadder i forbindelse med pauser undervejs. Øl/vand kan købes i bussen. Ankomst og indkvartering på vort hotel i Putten. Aftensmad i hotellets restaurant.
 
Tirsdag den 1. maj 2018: Amsterdam – kanalfart og byrundtur
Morgenmadsbuffet på hotellet. Vi skal tilbringe dagen i Amsterdam, Hollands største by og hovedstad, der ligger ca. en times kørsel fra hotellet. Amsterdam er nok mest kendt for sine kanaler og opleves bedst fra vandet. Vi starter derfor med en to timer lang kanalrundfart. Her oplever vi både det historiske centrum, ser smukke kanalhuse, hyggelige broer, kanalhuse, hus-både og meget andet i en by, der er forankret i historien. Efter kanal-farten er der lidt tid på egen hånd til at finde frokost og evt. besøge Rijksmuseum med Rembrandts malerier. Herefter kører vi ned til området ved Banegården, hvorfra der er nem adgang til byens gågader, herunder bl.a. gågaden Nieuwendijk, der fører op til Kongeslottet. Der er både mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd eller gå en tur sammen med guiden. Efter en oplevelsesrig dag i Amsterdam, vender vi tilbage til hotellet og får aftensmad.
 
Onsdag den 2. maj 2018: Blomsterparken Keukenhof
Morgenmadsbuffet på hotellet. Det smukke Keukenhof gods, der blev grundlagt i 1642, har en fantastisk 32 hektar stor park, der er fyldt til bristepunktet med pragtfulde blomsterløg. Vi har afsat god tid til at gå rundt og nyde de over syv millioner blomster og planter, udforske de smukke pavilloner og besøge nogle af de spændende udstillinger. Frokostpakke nydes i parken. Aftensmad på hotellet.
 
Torsdag den 3. maj 2018: Via Zuider-dæmningen til Groningen
Efter morgenmadsbuffet tager vi afsked med hotellet i Putten og besøger først byen Almere, der er den yngste og hurtigstvoksende by i Holland. Her får vi en rundvisning fra bussen. Herefter videre til Simonehoeve i Volendam, der er en original oste- og træskogård. Her nyder vi først en traditionel hollandsk frokost og får herefter en rundvisning. Hernæst går turen videre via Zuider-dæmningen, der adskiller Ijsselmeer fra Vadehavet. Vi får en flot køretur med udsigt til bl.a. blomstermarker undervejs. Vi når Groningen og vort hotel, og dagen afsluttes med at smage en anden hollandsk specialitet: Vi skal spise pandekager ombord på en gammel fortøjet hollandsk pram, der er lavet om til pandekageskib. 
 
Fredag den 4. maj 2018: Hjemrejse
Efter morgenmadsbuffeten går vi en lille rundtur i Groningen, inden vi sætter kurs mod Danmark. Der vil være passende pauser undervejs. Vi når den dansk/tyske grænse og Fleggaard sidst på eftermiddagen. Mulighed for aftensmad ved Fleggaard. Hjemkomst ca. kl. 22.00.
 
Hampshire Hotel Mooi Veluwe
Garderenseweg 154, Putten
Indbydende hotel med naturskøn beliggenhed i et skovområde i udkanten af Hollands største nationalpark, De Hoge Veluwe. Hotellet har 86 værelser beliggende i stueetagen af to bygninger. Værelserne har en privat terrasse, tv, telefon, Wi-Fi, pengeskab og bad/toilet. 
 
Hampshire City Hotel Groningen
Gedempte Kattendiep 25, 
9711 PM Groningen
Godt hotel med central beliggenhed i Groningen. Hotellet har 93 værelser, og der er elevator, bar og fitness-område. Værelserne har Wi-Fi, tv, pengeskab og bad/toilet.
 
Afgangstider:
Kl. 06.10: Thyholm, Hvidbjerg Station
Kl. 06.30: Struer Hallerne 
Kl. 06.50: Holstebro, p-plads ved Lægaardvej 89
Kl. 07.05: P-pladsen ved Videbækvej i Aulum
Kl. 07.30: Herning, pendler p-plads
 
Priser:
Pris pr. pers. i dobbeltværelse: Kr. 3.995,-
Tillæg for enkeltværelse: kr. 615,-
Depositum: Kr. 1.500,- 
Abestillingsforsikring: Kr. 370,-
 
Inklusiv i rejsens pris:
• Hollandsfødt turleder
• Kaffe og et smurt rundstykke samt 3 stk. håndmadder på udrejsen
• 3 overnatninger på Hampshire Hotel i Putten inkl. morgenbuffet og 3-retters aftensmad (ekskl. drikkevarer)
• 1 overnatning på Hampshire Hotel i Groningen inkl. morgenbuffet
• Madpakke onsdag
• Pandekagebuffet på restaurant Pannekoeks-chip i Groningen inkl. en øl/vin/vand
• Udflugt til blomsterparken Keukenhof
• Udflugt til Amsterdam inkl. kanalrundfart
• Besøg og frokost hos Simonehoeve, der er en original oste- og træskogård
• Buskørsel 
• Bidrag til Rejsegarantifonden
 
 
Ret til ændringer forbeholdes.
NYHEDER

Tangvej 16, Venø, 7600 Struer
Tlf. 9786 8100
mail@venobussen.dk og info@venorejser.dk

Copyright © 2012-2024 Venørejser. Alle rettigheder forbeholdes.
COOKIE POLITIK