Venø rejser Venø bussen
Koldkrigsmuseet REGAN Vest - Lars Horn and Nordjyske Museer - Indgangstunnel
Bedste Busselskab 2022/23

Venø Bussen blev i juni 2023 hædret af Midttrafik med både prisen som Bedste Busselskab 2022/23 på småruterne i Region Midtjylland og prisen for den største tilfredshed med chaufførerne.

REGAN Vest

Det nye Koldkrigsmuseum i Rold Skov byder på et væld af oplevelser - inklusiv rundvisning i bunkeranlægget. 5 udsolgte datoer i 2023 - Vi vender tilbage med nye datoer i 2024.

Venø Bussen
Venø Rejser

Venø Rejser kører både lokalt (som her ved Vestervig Kirke), i hele Danmark og i Udlandet. 

Gavekort

Hvorfor ikke give rejseoplevelser i gave til en, du holder af?
Hos Venø Rejser kan vi lave gavekort i lige den prisklasse, du ønsker.

Busser
Venø Bussen på vej

Venø Bussen hjælper jer godt på vej med over 60 års erfaring, erfarne og rutinerede chauffører samt skræddersyede ture og rejser.

 

Venø Bussen Personale
Venø Bussens chauffører

Venø Bussen står for lokalruterne i Struer Kommune.

Vi har erfarne og venlige chauffører, der altid er klar til at yde en god service! 

Hjertestarter i bussen
Hjertestarter i rutebusserne

Der er hjertestarter i alle 11 rutebusser, man ser rundt i Struer by og på landevejene rundt om i kommunen. Hos Venø Bussen har alle chauffører deltaget i førstehjælpskurser og brug af hjertestarter.

Venø - vi er eksperter

Venø Bussen har kørt skolebus fra Venø til fastlandet siden 1959, og selskabet har stadig en meget stor tilknytning til den smukke ø i Limfjorden.

Book guide eller cykelleje hos os.

Handicapkørsel

Venø Bussen har en firestjernet MAN liftbus til både turist- og handicapkørsel.
Den er udstyret med handicaplift, hvilket er en stor fordel for blandede grupper, f.eks. plejehjem eller efterskoler, hvor der er enkelte kørestolsbrugere blandt deltagerne.

KANOTUR  TIL  SVERIGE 2022

Ferieture i ”Kanoland” – en uforglemmelig oplevelse 
Venø Rejser tilbyder en oplevelse ud over det sædvanlige: En ferietur til Europas bedste ”kanoland”, Dalsland og Värmland, i det vestlige Sverige. Området omfatter ca. 600 km2 med store variationer: Solblinkende fjorde, vildmarkssøer, fredfyldte og idylliske småsøer, strømmende fosse, glidende elve med spændende kanaler og sluser. Dalsland Kanal knytter søer og vandløb sammen til et perlebånd af glitrende padlevand med forskellige sværhedsgrader. 

Afrejse: I perioden 24. juni - 7. august 2022
8 dages ture med afgang hver fredag aften. Hjemkomst søndag morgen i ugen efter. Natkørsel på både ud- og hjemrejse.

Pris: Kr. 1.875,- pr. person ved min. 10 personer.
Ved grupper på under 10 personer beregnes et tillæg på kr. 100,- pr. person.
Tillæg ved start i Skårpafors og Skifors: Kr. 45,- pr. person.

Prisen inkluderer:
•    Bustransporten fra aftalt mødested til Kanoland og retur.
•    Færge eller bro fra Danmark til Sverige og retur.
•    Kano med padler og redningsveste.
•    Naturkort til overnatning på lejrpladser. Der er over 100 lejrpladser med bålplads og shelters. Naturkortet er en afgift til vedligeholdelse af de mange lejrpladser i "Kanoland". Man medbringer selv alm. lejrudstyr, telt og mad.
•    1 kanolandkort over området pr. gruppe (ekstra kan købes).

Rejsebeskrivelse
Turen starter sent fredag eftermiddag/aften alt efter afrejsested i Danmark. Startsted er efter aftale med Venø Bussen, f.eks. nærmeste banegård, rutebilstation, kreds- eller spejderhus eller skole. 
Når alle er med, sættes kursen mod Bengtsfors, hvor der er ankomst ved ca. middagstid lørdag. 

Efter udlevering af kano og udstyr kan man vælge at padle rundt ved kanocentralen og overnatte på lejrpladsen, eller man kan med det samme padle ud til første lejrplads på turen.
På turene er der hjemrejse fra Bengtsfors lørdag aften med hjemkomst tidligt søndag morgen.

Mange muligheder for en oplevelsesrig ferie
Alternativt startsted. Man kan begynde turen i Skårpafors i det sydøstlige hjørne af “kanoland”.
Herfra sejler man mod nord, gennem 2 søer med mange vige og lejrpladser. Især velegnet for nybegyndere.
Efter endt tur skal kano og udstyr dog altid afleveres ved kanocentralen.

Kombineret vandre- og kanotur
Man kan også kombinere katoturen med en vandretur, hvor man i 3 - 4 dage vandrer rundt om Laxsjön i det spændende fjeldlandskab.
Man får herefter sin kano i Skårpafors og padler herfra nord på.

Dressine
En ekstra oplevelse er en tur på dressine (skinnecykel) i det smukke landskab inden man begynder på kanoturen. 
Turen starter i Bengtfors og slutter efter 30 km i Gustavsfors, hvortil bussen har kørt bagagen. 
Det er nødvendigt at forhøre sig om priserne på dressinen.

Andre muligheder
Skulle I have ønsker om andre oplevelser, rafting, tømmerflåde, storkano, fjeldture eller andet, så er I velkomne til at kontakte Venø rejser.

Afrejsedatoer:
24. juni - 7. august 2022.
8 dages ture med afgang hver fredag aften. Hjemkomst søndag morgen i ugen efter.
(Natkørsel på både ud- og hjemrejse.)

Betalingsbetingelser:
Ved tilmelding betales et depositum på kr. 500,- pr. person. Restbeløbet betales senest 38 dage før afrejse.
Ved afbestilling af rejse indtil 38 dage før afrejse er depositummet tabt
Afbestilling senere end 38 dage medfører tab af depositum + et ekspeditionsgebyr på kr. 250,-
Afbestilling senere end 21 dage før afrejse medfører tab af hele rejsens pris.

Tilmelding
Antallet af pladser er begrænset, derfor er det en god idé at være tidligt ude med tilmeldingen til Venø Rejser.

Deltagerantal
For at komme med på Venø Rejsers kanoture, skal gruppen bestå af min. 2 personer.

Lejrudstyr
Det er muligt at leje lejrudstyr, f.eks. telte og kogegrej, hos Venø Rejser. Kontakt Venø Rejser for yderligere om priser mm.

Sluseafgift
Vær opmærksom på at der skal betales en afgift pr. kano pr. slusehævning.

Forsikring
Det er muligt at tegne bl.a. afbestillings-, sygeledsagelses-, bagage- og ulykkesforsikring hos Venø Rejser.

NYHEDER

NYHEDSBREV
Tilmeld nyhedsbrev
Navn: Påkrævet

E-mail: Påkrævet

Havstokken 18, Venø, 7600 Struer
Tlf. 9786 8100
mail@venobussen.dk og info@venorejser.dk

Copyright © 2012-2023 Venørejser. Alle rettigheder forbeholdes.
COOKIE POLITIK